Også Sverige melder om stadig flere udenlandske turister efter coronakrisen. Antallet af Google-søgninger på Sverige er nu 40 procent højere end før krisen. Danskere indtager femtepladsen.
I årets andet kvartal, april til juni, var der 40 procent flere søgninger på Sverige som ferierejsemål end samme kvartal i 2019, året før coronakrisen. Søgningen blandt svenskerne, om at holde ferie hjemme, var endnu større, nemlig 52 procent.
Det skriver Visit Sweden, den svenske modsvarighed til VisitDenmark, i en pressemeddelelse. Jim Hofverberg kommunikationschef hos Visit Sweden, siger i pressemeddelelsen, at det nu gælder for det svenske turisterhverv om at følge op på den stigende interesse for Sverige som rejseland for både inden- og udenlandske turister.
I andet kvartal i år var der størst søgning, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov på Sverige som ferieland fra Tyskland, Sverige, USA, Norge, Danmark, Storbritannien, Holland, Finland, Frankrig og Indien.
”Udlandsrejser konkurrerer med indlandsturisme, men vi ser at trenden til at opleve Sverige som rejseland bliver stadig stærkere blandt svenskerne,” siger Jim Hofverberg.
Færre rejserestriktioner giver flere turister
Visit Sweden skriver også, at det er tydeligt at stigningen i søgninger efter Sverige som rejsemål kan kobles sammen med ophøret af coronarelaterede rejserestriktioner. Ligeledes, påpeger Visit Sweden, at Sverige vurderes til at være et sikkert og fleksibelt rejseland med ofte gode afbestillingsmuligheder.
Udover typiske søgekriterier i forbindelse med ferie i Sverige som storbyer, strande, familieresorts, øer og campingpladser, bruger uden- og indenlandske turister i stigende grad også søgeord som ”caféer,” ”konditorier” og ”restauranter,” oplyses det.
Visit Sweden har ligeledes kigget på søgninger fra enkeltlande i YouGovs undersøgelse Brand & Destination Rankings 2022. Den viser blandt andet, at tyskerne som feriedestination søgte rejsemål i denne rækkefølge: Tyskland, Italien, Østrig, Danmark og Sverige.
I øvrigt lukkede Visit Sweden lukkede i starten af 2020, altså før coronakrisen brød ud, sit turistkontor i Danmark og håndterer nu det danske marked fra hovedkvarteret i Stockholm.
Relaterede artikler:
Øresundsbron: Flere skridt i den rigtige retning