Danskerne vil fortsat til Thailand

”Vi åbnede for salget af næste vinters thailandsrejser for en måned siden, og der er indtil videre ingen afmatning at spore her. Det er tydeligt, at danskerne virkelig elsker Thailand og prioriterer rejsen hertil meget højt, selv i krisetider”, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

  

Der er en meget kraftig stigning i antallet af børnefamilier, der drager til Thailand om vinteren. På to år er antallet af børnefamilier vokset med 18% til nu at udgøre ca. 38% af samtlige danske ferierende i Thailand.
Der er i alt omkring 165.000 danskere på ferie i Thailand i løbet af denne vintersæson.

  

”Thailand topper med rekordmange danske gæster denne vinter, og som tendenserne for salget næste vinter ser ud, tror jeg på status quo i vinteren 09/10”, siger Stig Elling.

 

Skrevet af Flemming Juul