Madrid er Europas mest forsinkede lufthavn

Det er medlemmerne af sammenslutningen af europæiske ruteflyselskaber, der står for statistikken. En forsinkelse ved afgang registreres først når den er på mindst femten minutter.



Ifølge Association of European Airlines havde Europas 27 største lufthavne næsten 23 % forsinkelser på sine flyvninger indenfor Europa i årets første kvartal. Det var en stigning på 1,5 % sammenlignet med første kvartal af i fjor – og det højeste tal siden 2002.



Vejrforhold er skyld i flest forsinkelser, andre primære årsager er fx. bagage, der kommer for sent til flyene, og klargøring af flyene.



Düsseldorf havde færrest forsinkelser blandt Europas 27 største lufthavne, 18 % af flyene afgik med forsinkelser på mindst 15 minutter. Andre lufthavne i den pæne ende var London Gatwick, Wien, Bruxelles og Lissabon.

Geneve, Amsterdam, Zürich og Wien var de eneste lufthavne med færre forsinkelser fra første kvartal af 2005 til første kvartal i år.

Skrevet af