Ikke imponeret over USA’s nye indrejseregler, 2





I morges skrev Take Off på vor hjemmeside om rejseagenten Carl Erik Larsen fra det århusianske golfrejsebureau Green2Green og hans genvordigheder i sidste måned i Boston (se artiklen nederst på vor hjemmeside i dag)



Omtalen af Carl Erik Larsens problemer gav torsdag formiddag denne reaktion fra en af hans kolleger, Lars Møller Pedersen fra erhvervsrejsebureauet Carlson Wagonlit Travel.



Lars Møller Pedersen skriver:

”Jeg kan, ligesom Carl Erik Larsen fra Green2Green, tilslutte mig kritikken at den nye elektroniske indrejseformular, ESTA.



Min kone og jeg var i San Diego i sidste måned og havde fået en autorisation online og printet den ud.



Personalet i immigration vidste intet om dette nye tiltag, så min kone og jeg måtte vente til ALLE var kommet igennem, før de kunne se nærmere på, hvad det var for noget vi havde med.

Manden vi talte med, spurgte sine kolleger om de havde set det før. Det havde de ikke.



Endelig, efter at have ventet i over 1 time, blev vi kaldt op til skranken igen og her forklarede de, at de ikke var blevet informeret om ESTA. Ingen undskyldning til os.



Indtil januar, hvor det bliver lovpligtigt med ESTA, vil jeg derfor klart anbefale vore kunder at udfylde den velkendte grønne formular, I94.”



(Måske kommer der snart en gruppe på Facebook om ESTA-problemerne, red?)

Skrevet af