Derfor har SAS svært ved at få højere pris for Widerøe

KOMMENTAR: Det er fremtiden om fire-fem år, der bekymrer køberne af et ellers veldrevet og indtægtsgivende regionalselskab, men det vidste SAS naturligvis i forvejen. Netop nu er der godt med spind mellem piloterne i selskabet og Per Braathen fra Malmø Aviation, der kappes om at holde salgsprisen i bund.

Af Ejvind Olesen  

Hvad er norske Widerøe uden en stribe af gode regionalruter i Norge, en gruppe mod nord og en gruppe mod syd? Ikke ret meget, med mindre nye ejere vil ud på et større marked og konkurrere med de farer det nu indebærer.

Til gengæld tegner den nærmeste fremtid lys i Widerøe med et plus i et afkortet regnskabsår over 10 mdr. (EBT) på 198 mio.sv. kr. 1.400 ansatte, velegnede fly til vanskelige ruter og et dygtigt pilotkorps.

Hvis det kunne forblive status quo, er selskabet mere værd end de 1,5 mia. kr. SAS i første omgang har kalkuleret med. Nu er højeste bud indtil videre tilsyneladende kun 500 mio. kr. Det er ærligt talt ikke ret meget for et flyselskab. Tænk bare på, hvad et enkelt fly koster.

Årsagen er den norske lovgivning med ”anbuds-trafik” til de fleste regionale norske ruter bl.a. i tyndt besatte områder, hvor staten giver et betydeligt tilskud til driften. En slags licitation, om man vil, hver fjerde/femte år, hvor alle kan byde ind. Det gjorde danske DAT og var lige ved at få gevinst ved den netop overståede runde, hvor den halve snes vigtigste ruter gik til Widerøe.

Om fem år er der licitation igen, og hvem siger så, at Widerøe vinder? Sker det ikke, ligger fremtiden måske i ruiner, men selv da er en mia.sv. kr. vel rimeligt for ubekymret drift i perioden.

Det er problemet i en nøddeskal – og der forhandles fortsat i tæt dialog med mulige købere, som måske er tre, men sandsynligvis kun to, nemlig personalet i et management buy out og Per Braathen med Malmø Aviation.

De er – helt naturligt – interesseret i at tale prisen ned udadtil. For derefter at kunde vinde indadtil.