Debat: Tiden er til rettidig omhu i SAS

Af Nicholas Fischer,

formand for HK Luftfart og medarbejderrepræsentant i SAS’ bestyrelse.



Ejvind Olesen skriver i sin Fredagsklumme den 19. juni, at SAS-ledelsens planer om at lukke flere oversøiske ruter truer med at reducere SAS til ”vingeskudt regionalt flyselskab.”



Samme dag skriver Peter Willemoes, tidl. hoteldirektør i SAS-kæden, også på Take Offs hjemmeside om SAS’ bedrøvelige og tiltagende handlingslammelse. Og slutter med en opfordring til at sadle om nu: Lær af fejltagelserne. Visk tavlen ren… og tilpas butikken, strukturelt og organisatorisk. Vis modet til at gå i offensiven. Find viljen til at komme videre – medarbejderne vil jo gerne.



Som medarbejderrepræsentant kan jeg ikke være mere enig!



Ejvind Olesen slutter: ”Hvis det er fagforeningerne, der er problemet, så løs det med dem.” Men lad mig forsikre Ejvind Olesen om, at fagforeningerne ikke er problemet.



Skiftende SAS-ledelser har og har haft den ufine taktik at skyde skylden på medarbejderne, når regnskaberne ikke lever op til ledelsens forudsigelser. Selv SAS’ børsprospekt fra februar 2009 nævner minsandten strejker, selvom der ikke har været en strejke i to år.



Senest antyder (SAS’ koncernchef, red) Mats Jansson i et interview i Dagens Nyheter den 23. juni, at medarbejderne skam er enige med ledelsen, men at deres repræsentanter i fagforeningerne er genstridige. Som om vi ikke repræsenterede medarbejderne men havde kuppet os til magten.



Medarbejderne – og deres repræsentanter – er fuldstændig enige med både Ejvind Olesen og Peter Willemoes: SAS får aldrig succes med en strategi, der udelukkende baserer sig på nedskæringer. Vi forventer, at SAS’ økonomi styres stramt, og vi har de sidste ti år været med til at spare milliarder ved at gå ned i løn, give afkald på lønstigninger, øge fleksibilitet og produktivitet…

Men for at alle disse tiltag skal give mening, må målet være mere end at blive ved med at beskære SAS.



Rundt om i organisationen har vi foreslået rationaliseringer, serviceforbedringer og nye indtægtsmuligheder. De bliver rutinemæssigt forbigået af ledelsen.



Ledelsen vil nu fremskyde besparelser på endnu en milliard og hvad så bagefter?



Faktum er, at når det gælder strategiske beslutninger, organisering af selskabet, tilrettelæggelse af arbejdet, planlægning af ruter, salg eller køb af virksomheder, salg eller køb af fly og indgåelse af samarbejder med andre virksomheder og outsourcing, har medarbejderne ingen eller minimal indflydelse. Tværtimod kan ledelsen på disse områder handle suverænt stort set uden indblanding.



SAS’ årsregnskaber gennem mange år viser med al tydelighed, hvilke helt unødvendige udgifter, der belaster regnskaberne. Og når det gælder fejlinvesteringer, omstruktureringer, og kartelbøder er der ingen tvivl om, hvor ansvaret ligger.



Der skal overhovedet ikke herske tvivl om, at medarbejderne som hidtil vil gå langt for at skabe fremdrift. Men de økonomiske realiteter dokumenterer, at det er omsonst, med mindre ledelsen er villig til at lære af sine fejl og udvise rettidig omhu.

Skrevet af