DFDS Seaways gentager RockCruise

Det gælder Blue Foundation, Gypsies, Efterklang, Murder og Veto. Koncertprogrammet er blevet til i samarbejde med ROSA (Dansk Rock Samråd).

Startskuddet lyder lørdag den 19. april, hvor Blue Foundation indtager den intime scene i Club Heaven 11. Natklubben rummer blot 180 pladser og skaber en helt unik nærhed mellem de optrædende og publikum. Blue Foundation efterfølges af Michael Falch, som optræder torsdag den 29. maj. To dage efter er turen kommet til Gypsies, der leverer en blanding af hiphop og R&B.

Torsdag den 10. juli stikker D-A-D til søs og i år præsenterer Oslobåden et nyt tiltag i RockCruise-sammenhæng. Det sker lørdag den 23. august, hvor spillestedet VEGA står for hele programfladen i Club Heaven 11. 29. august spiller Efterklang, bandet blander electronica med mere traditionelle instrumenter. Efterklang får selskab af sangeren Jimmy Jørgensen, der optræder lørdag den 6. september sammen med bassisten Lennart Ginman.

Fredag den 12. september spiller rockduoen Murder. Herefter følger Lis Sørensen den 20. september og der rundes af den 26. september med rock-/electronicabandet Veto.

Skrevet af