DRF: Transavia flyver fra ansvaret

Danmarks Rejsebureau Forening er af medlemmer og forbrugere oplyst om, at Transavia ikke følger EUs regler ”denied boarding-forordningen), der berettiger passagerne til at få ombooket deres billet i forbindelse med et flyselskabs aflysninger.

Reglerne i Forordningen er ved en aflyst flyafgang, hvor kunden ikke er i lufthavnen, har passagererne som minimum ret til følgende:

1. At få rejsen omlagt af flyselskabet, på den førstgivne afgang til passagerens endelige destination. Dette gælder, uanset om den første ledige afgang er med et andet luftfartsselskab. Det betyder, at man har ret til at flyve med f.eks. SAS, hvis de har en afgang med frie pladser, der ligger tættere på det oprindelige afgangstidspunkt, end den afgang Transavia måtte tilbyde via sine kontakter.

2. Ønsker passageren ikke længere at flyve, har man også ret til at få sine penge refunderet.

3. Endelig kan passageren efter nærmere aftale med flyselskabet beslutte at flyve på et helt andet tidspunkt.

Det vigtigste krav er, at det er passageren, der har valget løsningerne og ikke luftfartsselskabet!

Da de fleste passagerer naturligvis ønsker at gennemføre den rejse, de har købt på det planlagte tidspunkt vil Transavia derfor ifølge forordningen være forpligtet til, at omlægge passagerernes rejse på de dage, som kunderne oprindeligt havde billet til så tæt på det oprindelige afrejsetidspunkt som muligt. Transavia kan altså ikke nøjes med at refundere flybilletten, hvis passageren fastholder, at man vil rejse som planlagt.

De klare regler til trods har Transavia valgt kun at indgå aftale med et enkelt flyselskab, nemlig Norwegian, om at transportere Transavias kunder og dermed bevidst valgt ikke at leve op til forpligtigelsen om at tilbyde første tilgængelige afgang. Norwegian tilbyder ikke tilstrækkeligt med afgange til at tilbyde Transavias kunder et alternativ ’på dagen’. Kunderne får dermed ikke de alternative transportmuligheder tilbudt, som de skal have.

55 elever fra Odense på en uges studietur til Barcelona, er af Transavia tilbudt flyvning hjem fra Barcelona med Norwegian 8 dage senere end aftalt. En løsning, som hverken elever eller det involverede rejsebureau, kan bruge til noget, og som er helt uacceptabel, når der er ledige pladser hjem på danske Cimber Sterling på den oprindelige hjemrejsedag.

Transavia opfordres til straks at give samtlige kunder mulighed for at ombooke deres rejse på alle tilgængelige afgange og flyselskaber. I modsat fald må Transavia forvente mange klagesager via Statens Luftfartsvæsen, hvortil man kan klage, når et flyselskab løber fra sine transportaftaler.

Hvis Transavia fastholder, at man kun tilbyder at ombooke på Norwegian, er det ikke utænkeligt, at selskabet vil ifalde erstatningsansvar for en del af de ekstraudgifter, de berørte passager påføres.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.