Dyb krise for Malaysia Airlines

malaysia-airlines,-Airbus-A380.JPGMalaysia Airlines Boeing 777 9M-MRD, MH 17, 1LUFTFART: To store katastrofer på små fem måneder med 537 menneskers død er en del af det image, der hviler over flyselskabet.

”Navnet er nu synonymt med katastrofer, dårlig ledelse, mangel på disciplin og mange negative elementer”, siger Shukor Yusof, analytiker i konsulentfirmaet for luftfart Endau Analytics, til AFP.

Noget tilsvarende siger Jonathan Galaviz fra det amerikanske analysefirma Global Market Advisors: ”Uheldigvis for Malaysia Airlines forbinder potentielle kunder nu brand’et med tragedie”, siger han.

Ifølge Shukor Yusof fra Malaysia taber flyselskabet dagligt mellem én og to millioner dollars, hvilket man formentlig kan klare i op til et halvt år, skriver avisen.dk.

Britiske ’The Telegraph’ citerer kilder for at sige, at Malaysia Airlines formentlig må finde på et nyt navn. Desuden skal hele selskabet rekonstrueres. Der skal tiltrækkes private investeringer. I dag ejer  det malaysiske statsselskab Khazanah Nasional 69% af aktierne.