Det grå guld er charterbranchens største kunde

Det grå guld er en kæmpe målgruppe for charterbranchen. Folk over 50 år rejser mere end nogensinde, og omkring halvdelen af omsætningen i branchen stammer fra dem. Det siger Star Tour Danmarks 57-årige salgsdirektør, Stig Elling.



Gruppen over de 50 år er uafhængige af skoleferier og rejser derfor ofte i ydersæsonerne, hvor priserne er mere attraktive. De er som regel væk i to uger, køber halvpension, havudsigt og vælger mindst tre/fire-stjernede hoteller.



”Ofte kombinerer seniorerne med otte dages badeferie med otte dage temaferie, hvor kulturoplevelser, natur og livsstil er i højsædet. Typiske seniorrejsemål er Sicilien og Rom, men også Mallorca, Kreta og de øvrige græske øer samt Thailand trækker,” siger Stig Elling.



Charterbranchen har ifølge salgsdirektøren de senere år set kraftig stigende tendens til, at den store fest ved runde fødselsdage, sølvbryllup og andre mærkedage erstattes af ferie for hele familien.

Skrevet af