DFDS Seaways holder atter juleaften

DFDS Seaways tilbyder derfor igen i år sine passagerer at fejre jul om bord på skibet. JuleaftenCruiset findes i to varianter – en for børnefamilier og en for øvrige gæster.



Hos DFDS er antallet af passagerer, der holder juleaften om bord på Oslo-båden, steget over 40 % siden lanceringen i 2005 og frem til 2007. Alene sidste år stak 688 til søs med skibet mellem den 23. og 25. december.



Allerede på nuværende tidspunkt er halvdelen af de 700 pladser booket til årets julecruise.



DFDS Seaways sørger for mad, oppyntning, julestemning og underholdning. Voksenunderholdningen består af julehygge, dans i natklubben, mens børnene inviteres med på juleeventyr i selskab med skibets nissepirat.

Programmet for børnefamilierne indeholder desuden juleværksted, pyntning af juletræ, dans om træet, besøg af julemanden og meget mere.



Et JuleaftenCruise koster fra 1.635 kr. pr. person. Prisen inkluderer skibsrejse t/r, overnatning i kahyt, 2 x morgenbuffet, julebuffet inklusiv et glas øl, vin eller vand på udrejsen samt stor julemiddag med vin og vand ad libitum på hjemrejsen. Om eftermiddagen den 24. december er der desuden gløgg, børnedrik og æbleskiver til passagerer på JuleaftenCruise.


Skrevet af