Likvidation truer nu Alitalia

Lukning er den eneste mulighed for det nationale italienske flyselskab Alitalia, hvis selskabet ikke kan sælges. Det siger Italiens økonomiminister Tommaso Padoa-Schioppa i et interview i Corriere della Sera, Italiens største avis.

Økonomiministeren tilføjede, at regeringen er på udsigt efter andre løsninger end et salg:
”Der er tale om et selskab, der løbende giver underskud, og som regeringen ikke må støtte med kapital-tilførsel. Og det, at gøre Alitalia attraktiv for eventuelle købere ser ud til at være sværere end vi havde forestillet os”.

Regeringen har sagt, at man vil undersøge alle muligheder – herunder også direkte kontakt med tidligere interesserede – for at fastholde håbet om et salg og undgå at selskabet sættes under administration.
.
EU-kommisionen har onsdag understreget, at regeringen ikke kan yde fortsat økonomisk hjælp til flyselskabet og de tre seneste købere – Aeroflot, to amerikanske fonde og det italienske flyselskab Air One – har alle sagt, at de vil se nærmere på sagen, hvis betingelserne for overtagelse bliver ændret.

Alitalia taber over en million Euro pr. dag og trænger alvorligt til kapitaltilførsel for at kunne fortsætte driften.

Skrevet af