“Power tea” afløser frokostmøder i London

Især forretningsfolk fra Londons City har taget den klassiske afternoon tea til sig som afløser for de dyre og ofte lange frokoster, der skærer dagen midt over. Med et møde over en afternoon tea – eller power tea, som det hedder i business-sproget – kan man slutte arbejdsdagen lidt tidligere og nå hjem til familien. Selv med et glas champagne sprænger det ikke firmaets budget. Lanesborough Hotel ved Hyde Park Corner har i restauranten The Conservatory ansat Londons første te-sommelier, Karl Kessab, som serverer blandt andet Darjeeling First Flush, Rooibos fra Sydafrika og White Tea. Afternoon Tea på Conservatory koster fra £28 (omkring 300 kr.)


Skrevet af