Svensk passagerfly beskudt

Et Nordic Airways-fly var netop taget fra Sulaymaniyah i Nordirak med kurs mod Stockholm, da besætningen opdagede at nogen skød mod flyet. Det skriver Expressen.

Piloterne så et kraftigt lysglimt, og tror de blev beskudt, men vi ved fortsat ikke om dette er rigtigt, siger Anders Lundblad, informationschef i Luftfartsstyrelsen i Sverige.
Flyet, en model MD-83 fik ingen skader og landede sikkert i Arlanda, Stockholms lufthavn torsdag, uden at passagererne havde anet uro til noget. Alligevel tager flyselskabet ingen chancer.
”Vi afventer en ny gennemgang af sikkerhedssituationen i området, og har bedt udenrigsministeriet om hjælp,” siger chefen for Nordic Airways, Mikael Wångdahl til Nyhedsbureauet TT.

Besætningen ombord – i alt syv personer – modtog alle en lettere form for kriseterapi.
”Vi har sat os og talt om det skete som gruppe,” siger Mikael Wångdahl til Dagens Nyheter.

Nordic Airways flyver regelmæssigt på ruten Arlanda – Sulaymaniyah med en afgang om ugen. Efter hændelsen har Nordic Airways standset alle flyvninger til Nord-Irak på ubestemt tid.

(berlingske.dk, d. 10. august, 2007)

Skrevet af