Revisorer godkender Alitalia-regnskab

Alitalia SpA, der er Italiens største flyselskab, oplyser, at revisionsfirmaet Deloitte & Touche har godkendt flyselskabets 2006-regnskab.
I går oplyste Alitalia, at revisorerne ingen indsigelser havde mod bestyrelsens rapport. Deloitte godkendte selskabets regnskaber men mindede dog om ”visse usikkerhedselementer”. Ifølge Alitalia er nettounderskuddet i første kvartal reduceret til 135 mio. euro fra 159 mio. euro sidste år. Nettounderskuddet for 2006 blev næsten firdoblet til 607 mio. euro.
Sidst i maj udtalte flyselskabet, at det større underskud var blevet forårsaget af en beslutning om at mindske værdien af dets aldrende flyflåde. Nettogælden var ved udgangen af april på i alt 1,08 mia. euro, oplyser Alitalia.

(Børsen, den 13. juni, 2007)

Skrevet af