Endnu billigere charter-sommer

Sammen med et fald i brændstofprisen betyder det rabat på ferierejserne. I gennemsnit er hver sommerrejse med Star Tour blevet 300 kr. billigere i 2010 end i år og samtidig bliver Star Tour Nordens største udbyder af all inklusive ferier.

 

”Vi udvider all inklusive delen kraftigt, og har fokus på de billigere ikke-Euro lande. Vi er stolte af at have en Danmarkspremiere i programmet med Alexandria-kysten i Egypten”, siger salgsdirektør Stig Elling.

 

Et nyt koncept, for familier med teenagebørn – Splash! – er familiehoteller med eget vandland, og anbefales til børn og voksne med svømmehud. Med i rejsens pris er ubegrænset adgang til vandlandet. Splash findes i Tyrkiet, Tunesien på Korfu og Rhodos.

 

Samtidig tilbyder Star Tour 149 hoteller med alt inkluderet i rejsens pris.

 

”Sommer 2010 sælger lige nu 30% bedre end på samme tid sidste år, og det er meget glædeligt. Vi ser en stigning i ikke-Euro lande og på all inklusive ferier, og det er som altid vores koncepthoteller, der ryger først”, fortæller Stig Elling.

Skrevet af Flemming Juul