Erhvervsrejsende kræver bedre datasikkerhed

billund-lufthavn-1.jpgERHVERVSREJSEBUREAUER: Datasikkerhed, risikostyring og mobilteknologi vil være de vigtigste fokusområder for forretningsrejser i 2014, forudser erhvervsrejsebureauet HRG i ny undersøgelse.

Øget rejseaktivitet til og fra vækstmarkeder vil få firmakunderne til at koncentrere sig om forbedret risikostyring og sikkerhed for deres erhvervsrejsende. Ligeledes vil efterspørgslen efter mere mobilteknologi også stige markant.

Christer Nordlund, nordisk direktør for HRG (Hogg Robinson Group), siger: “Beskyttelse af dataoplysninger og personværn har domineret nyhederne i 2013. Omtale af hændelser, der involverer kompromitterende virksomhedsdata, og hvad dette betyder for personværnet, har skærpet kundernes fokus på sikkerheden af deres rejserelaterede data.”

“For at afbøde risici i forbindelse med databeskyttelse råder vi kunderne til at udarbejde global strategi for datakonsolidering. Ved at konsolidere alle rejserelaterede data i et rejsebureau, sikres kvalitetskontrol og beskyttelse af både firma- og personfølsomme oplysninger. Mulighederne for yderligere rapportering vil også medføre øget overholdelse af rejsepolitik og mindske lækage,” siger Christer Nordlund.

I forbindelse med øget rejseaktivitet til nye og mere risikoudsatte lande og bekymring over de rejsendes sikkerhed, vil kunderne skærpe fokus på risikostyring, forudser HRG.

”Nye forretningsmarkeder i Sydøstasien og Vestafrika øger omfanget af krav til den rejsendes sikkerhed og kundens muligheder for at agere i krisesituationer.

Behovet for retningslinjer for rejser bliver ofte diskuteret, men alle kunder har behov for et vist niveau af kontrol, for at sikre, at virksomhedens forpligtelser over for de rejsende, overholdes. Travel Managers kræver, at de ved et tryk på en knap kan se, hvor deres rejsende befinder sig, og at de har procedurer på plads til at hjælpe dem ud af krisesituationer,” siger Christer Nordlund.

HRG forventer at se yderligere efterspørgsel efter mere avanceret mobile teknologi i det kommende år. Dette vil udfordre kravet til datasikkerhed yderligere.