Nedgangen i forhold til januar sidste år har været på 15%, hvilket svarer til næsten 3.000 passagerer, skriver business.dk. I alt fløj 15.571 passagerer til eller fra Bornholm, mens tallet sidste år var oppe på 18.468. Ifølge lufthavnschef Peter Hviid kan der være en sammenhæng med, at hurtigfærgen Villum Clausen ikke sejlede i januar sidste år. Bornholms Lufthavn fastholder dog sit mål for 2008, som lyder på 250.000 passagerer. Lufthavnschefen forventer, at et samarbejde med Polen kan give flere fly-rejsende.
Tagget med: Bornholms Lufthavn