STANDBY.DK Nyt om rejser
Er der nogen, der ved noget om de kringlede veje i international luftfart, så er det direktør Hans Ollengren fra SAS Public Affairs. Han har i mange år været lobbyist i EU i Bruxelles og har konstant forsøgt at stoppe de værste tåbeligheder.
Nu sår han i Berlingske tvivl om en redegørelse fra EU-Kommissionen, som er på vej om de såkaldte joint ventures, bygget op omkring de øgede frihedsgrader, som giver selskaberne lov til både at forlove og gifte sig for på den måde at sikre bedre økonomi på langruterne og styrke sig i konkurrencen. Og helt naturligt også i et forsøg på at nå acceptable billetpriser.
I første omgang sættes der fokus på den aftale, der er indgået mellem Air France/KLM i Europa og Delta i USA med grønt lys fra såvel EU som fra de amerikanske konkurrencemyndigheder. ”Vores mål er at sikre, at det nære samarbejde (brylluppet) ikke skader passagererne mellem USA og Europa,” siger Antoine Colombani fra EU Kommissionen til bladet.
Hvilken vrøvlevise. Det er naturligvis noget, man undersøger inden man underskriver bryllupspapirerne. Der er ingen vej tilbage. Parterne kan kun blive skilt, hvis de ikke kan holde ud at leve sammen på de givne betingelser.
I dag er det Air France/KLM, der sælger billetter og tager sig af Deltas fly i København. Selskaberne aftaler også, hvor de går bedst i spænd sammen, og hvor der er dobbeltdækning. Naturligvis begrænser det konkurrencen og betyder nok også højere priser. Hvor kan det være andet? Vi har set hvor haltende Delta Air Lines optræder på ruten(er) til København, og havde de ikke været i aftalen med Air France og KLM, havde de nok været lukket for længst.
Lufthansa-SAS aftalen inden årtusindskiftet var det første reelle bud på vore kanter om en aftale, hvor man deler udgifter og indtægter på bundlinjen. Den har været særdeles indbringende for begge parter, ellers kunne man aldrig have opretholdt det prisniveau til for eksempel Frankfurt og München, vi kender i dag.
Men i EU var de så chokerede over deres egen magtfuldkommenhed og handekraft mod en aftale mellem SAS og Maersk Air, som ikke var tilnærmelsesvis så omfattende, at de slet ikke fik stillet reelle betingelser. Bortset fra krav om afgivelse af et par slots i Frankfurt og København, som ingen var interesseret i. Nu kører aftalen, og det bliver den ved med.
Nye kommer til. Næste år mellem SAS og Singapore Airlines, som allerede har fået ring på. Det bliver et udspil mod Finnair og Mellemøstens selskaber om trafikken fra Skandinavien til Fjerne Østen. I det spil er den 63-årige rute til Bangkok foreløbig blevet ofret.
Der er masser af joint ventures – tænk bare på British Airways/Iberia/American og Lufthansa/United over Atlanten. De er kommet for at blive. Løbet er kørt. EU Kommissionen står igen som taber. Vel at mærke, hvis man ville noget andet. For de store ruteselskaber betyder det overlevelse. For lavprisselskaber på langruter er vejen blevet vanskeligere, men det må de leve med.
