Fagforeninger imod Alitalia-plan

Det er Compagnia Aerea Italiana konsortiet, der ledes af Piaggio-bestyrelsesformanden Roberto Colaninno, som i sidste uge kom med et bud på nogle af Alitalias mest sunde dele, herunder flyflåden, selskabets slots, ruter og varemærker. Planen er at sammenlægge Alitalia med Air One, hvis topchef Carlo Toto også deltager i konsortiet.

 

Budet var forbundet med en række betingelser og nu har fem af de ni fagforbund forkastet de produktivitetsfremmende kontrakter fra konsortiet. En godkendelse skulle angiveligt være en forudsætning for overtagelsen af Alitalia.

 Den italienske regering har sat torsdag som sidste frist til at nå til enighed mellem konsortiet og de ansatte.

Skrevet af Flemming Juul