Turister vil se hvor film er optaget

Det engelske turistråd, VisitBritain, siger, at stadig flere turister gerne vil se de steder (“sets”), hvor kendte film er optaget.

VisitBritains chef, Tom Wright: “Set-jetting er en storartet måde at markedsføre en destination på, mange film indspilles i Storbritannien og bliver set af millioner verden over.”



Næste år kommer den nyeste Harry Potter-film, ”Halvblodsprinsen,” som bl.a. er optaget i Skotland, London og Wiltshire i det sydvestlige England.



Også næste år kommer filmen “The Young Victoria,” hvor Lincoln Cathedral (billedet) i East Midlands skal foregive at være Londons Westminster Abbey (Lincoln-katedralen havde i øvrigt samme rolle i filmatiseringen af Da Vinchi-mysteriet.)



Filmen ”The Golden Compass” med Nicole Kidman og Daniel Craig er bl.a. optaget i kollegiemiljøet i Oxford og Old Royal Naval College i Greenwich ved London.

Skrevet af