Danske online rejsebureauer vokser eksplosivt

Ifølge direktøren for flybillet.dk, Steen John (til højre), ligger netbureauernes nuværende marked på mindst 400 mio. kr. årligt, målt på 2004-omsætningen, og han vurderer, at markedsandelen vil vokse eksplosivt i de kommende år: ”Det er ikke til at sige, hvor stort markedet er totalt, men hos flybillet.dk var væksten alene sidste år på 70 % og et samlet salg på godt 200 mio. kr.

Hos konkurrenterne rejsefeber og travellink melder cheferne, Thomas Elsgaard (til venstre) og Sophie Hulgaard (i midten) om tilsvarende vækstrater på henholdsvis 60 og 80 % om året. Og alle tre venter de, at den lodret opadgående vækstrater vil fortsætte i hvert fald et par år endnu.

En af de interessante trends for netbureauerne er, at stadig flere forbrugere vælger at bruge online bureauerne, selv ved køb af oversøiske rejser. Hos flybillet.dk er 15 % af alt salg således oversøisk, og også hos rejsefeber, som satser meget på pakkerejser, er det oversøiske salg i fremgang. Dermed punkteres myten om, at forbrugerne kun vil købe de enkle og korte rejser på nettet, mens rejsebureauerne får lov at beholde de mere komplicerede ferierejseprodukter for sig selv.

Skrevet af