Fleksibel familieferie

Det er et forslag, som bliver godt modtaget af de århusianske forældre, viser en meningsmåling fra Rambøll, som JP Århus har fået gennemført. Blandt de adspurgte i aldersgruppen 18-45 år er der flertal for, at forældre tager børn ud af skolen i andre uger end de officielle ferieuger, skriver jp.dk.

 

Og hos rejsearrangøren Star Tour kan man gennem de seneste 10 år konstatere en ændring i ferievanerne, hvor det fremgår, at der er flere og flere børn på rejserne ud over de godkendte vinterferieuger.

 

En gennemgang af listepriserne viser, at familierne kan spare op til 25% på feriebudgettet ved at rejse udenfor de officielle ferieuger, som er ugerne 7 og 8. En udvidelse til også at omfatte uge 6, antages at kunne spare de århusianske familier for mange penge.

 

Ifølge salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour ville det være en fordel, hvis det bredte sig til hele landet, for så kunne rejsearrangørerne brede priserne mere ud, så trykket på de to officielle ferieuger kunne blive lettet.

Skrevet af Flemming Juul