Flere forsinkelser fra britiske lufthavne

De officielle tal viser, at 27% af ruteflyvningerne fra London Heathrow er forsinkede og gør den til Storbritanniens værste lufthavn med hensyn til rutetrafik. Rettidigheden er faldet med seks procentpoint fra april til juni. Værst er det gået ud over flyvningerne til Toronto, hvor næsten halvdelen af alle fly blev forsinket med gennemsnitligt 28 minutter.

 

For de 10 undersøgte lufthavne steg forsinkelserne i gennemsnit med ét minut til 12 minutter og kun 78% af ruteflyvningerne var rettidige. Charterflyvningerne var gennemsnitligt forsinket 17 minutter.

 

Iain Osborne fra CAA kalder den øgede forsinkelse en advarsel om, at der skal gøres mere hos både flyselskaber, lufthavne og flyveledelse for at reducere forsinkelserne.

 

Præcisionen for lufthavnene i London-området under et faldt med fire procentpoint til 77% og de gennemsnitlige forsinkelser øgede med to minutter til 13 minutter. Både Heathrow, Gatwick, Stansted og London City havde dårlige resultater end for et år siden.

Skrevet af Flemming Juul