Flere passagerer på Arlanda i juli

Totalt passerede 1.673.599 rejsende lufthavnen. Heraf var 287.539 indenrigspassagerer og 1.386.060 udenrigspassagerer. Det svarer til en procentvis stigning på 13, skriver travelreport.se,

 

I perioden januar-juli er knap 11 millioner passagerer ankommet til eller afrejst fra Arlanda. Det betyder at 63% af alle Sveriges flyrejsende har rejst via Arlanda.

 

”Flere rejsende giver grundlag for et forøget udbud af direkte ruter og dermed Stockholms og Sveriges konkurrenceevne”, siger Jan Lindqvist, informationschef på Stockholm Arlanda Airport.

 

Swedavia har søgt om en helt ny miljøtilladelse for Arlanda. Den nuværende miljøtilladelse er 20 år gammel og rummer forskellige vilkår, som kan begrænse og i værste fald næsten halvere Arlandas fremtidige kapacitet.

 

”En begrænsning af Arlandas kapacitet kan indskrænke flyudbudet og mindske adgangsmulighederne til hele landet. At drive en storlufthavn som Arlanda handler om at skabe så stor nytte som muligt med færrest tænkelige ulemper. Det er vigtigt at få vilkår for virksomheden, som på en god måde afbalancerer og støtter dette”, siger Jan Lindqvist.

Skrevet af Flemming Juul