Flere søger vestover på ferien

barbadosDe mindste og smukkeste caribiske øer har været forbeholdt dem, der kunne overkomme den lange flyvetur med flere skift undervejs.

Nu åbnes en direkte charterrute til Barbados med let adgang til mindre øer som Saint Lucia og Grenada.

”Vi flyver direkte til Barbados den kommende vinter, og derfra er det let at komme til Grenada og Saint Lucia. De to små øer er blændende smukke, har meget at opleve og op til 25% lavere priser end Barbados”, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Saint Lucia er en vulkanø, med dybe kløfter og høje bjerge dækket af frodig vegetation og med det levende caribiske dagligliv. Grenada er kendt som krydderiøen. Her er et mylder af markeder, småbyer, musik, caribisk stemning og umiskendelig kolonistil.

”Tendensen er tydelig. Flere og flere danskere søger vestover på ferien, og denne vinter er udbuddet af caribiske destinationer større end nogensinde. Klimaet i Caribien er varmt, men tørt og svalende i forhold til klimaet i østen”, siger Stig Elling.