Flykaptajn gik amok

Det hele udspillede sig ombord på et JetBlue fly undervejs fra New York til Las Vegas med 135 passagerer. Flykaptajn Clayton Osbon kom pludseligt ud af cockpittet og låste sig inde på toilettet. Da han kom ud igen råbte han angiveligt ”Iran, Iran, terrorisme, vi styrter alle ned!”, skriver ekstrabladet.dk.

 

I mellemtiden havde andenpiloten låst cockpit-døren og tililende passagerer fik kaptajnen overmandet og fastholdt. Flyet nødlandede i Amarillo, Texas, hvor politiet lagde ham i håndjern og bar ham ud af flyet.

 

Den officielle forklaring fra JetBlue er, at kaptajnen blev syg og er overdraget til FBI, som vil efterforske sagen.

Skrevet af Flemming Juul