Flyselskaber skal dække forsikringer

Forsikringsselskaberne Tryg og Topdanmark kan fortælle, at de har anmeldelser fra 3.000 kunder og Tryg har betalt mellem 30 og 50 millioner kroner til strandede passagerer – en regning, som nu går videre til de pågældende flyselskaber, skriver borsen.dk.

 

Ifølge kommunikationsdirektør i Tryg, Troels Rasmussen er reglerne klare og giver flyselskaberne pligt til at betale. Produktudviklingschef Lisbeth Troels-Smith fra Topdanmark bakker op og fastholder, at forsikringsselskaberne vil kræve, hvad de har til gode hos flyselskaberne.

Mange af sagerne i forsikringsselskaberne stammer fra passagerer, der er blevet afvist af deres flyselskaber, som negligerede kundernes berettigede krav om dækning for udgifter til ophold og fortæring.

Skrevet af Flemming Juul