Forsvundet fly erklæres ”fortabt”

MH370-flyet, der forsvandt, Malaysia Airlines-flyet fotograferet tidligere.

MH370-flyet, der forsvandt, Malaysia Airlines-flyet fotograferet tidligere.

FLYSELSKABER: Ved udgangen af året forventes Malaysia Airlines at erklære MH370 ”fortabt.” Boeing B777-flyet forsvandt på mystisk vis i marts undervejs fra Kuala Lumpur til Beijing med 12 besætningsmedlemmer og 227 passagerer fra 15 nationer ombord. Ved at erklære flyet ”fortabt” kan de efterladte få kompensation.

Malaysia Airlines kommercielle direktør, Hugh Dunleavy, siger, at regeringerne i Malaysia og Australien drøfter dato for hvornår, de skal erklære MH370 ”fortabt.” Det bliver inden for de kommende måneder.

Ifølge Hugh Dunleavy siger Montreal-konventionen, at hver mistet flypassager skal medføre kompensation på 175.000 dollars. Men pårørende har mulighed for at anlægge erstatning for et højere beløb.

Hugh Dunleavy siger, at det er mere ligetil mht. MH17, der i sommer blev skudt ned over det østlige Ukraine.

Flyet var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur. Ingen har endnu påtaget sig ansvaret for nedskydningen af dette Malaysia Airlines B777-fly.