Fra bombefrygt til guldsmugling

gold-bar-1kgTo frokost-æsker skjult på et toilet i et af indiske Jet Airways fly, startede en bombealarm, som gik over til en smugleriundersøgelse, da de to æsker indeholdt 12 guldbarrer hver.

Flyet kom fra Patna til Kolkata Airport på en indenrigsflyvning, men anvendes normalt på ruten mellem guldhandelens centrum, Dubai, og den indiske storby Mumbai, som rummer Indiens største guldmarked. Da rengøringspersonalet fandt de skjulte æsker blev der i første omgang slået bombealarm. Sikkerhedsfolk opdagede dog snart, at æskerne rummede 12 guldbarrer hver, lyder det fra toldmyndighederne i lufthavnen.

Guldbarrerne kommer fra Dubai og vejer hver et kilo og fylder omtrent som en mobiltelefon. De har en samlet værdi i Indien på 1,18 millioner dollar.

Ifølge toldmyndighederne er smuglertrafikken tiltagende. Normalt gemmes smuglerguldet i internationale fly fra for eksempel Dubai. Smugleren efterlader guldet på flyet og går ’ren’ gennem toldkontrollen. Når flyet så gennemfører en indenrigsflyvning, hentes de af en passager, som kan forlade indenrigslufthavnen uden toldkontrol.