VOR EGEN VERDEN: Historien om TSS billigrejser til Tyrkiet og forsøget på at få deltagerne til at købe varer langt over den reelle pris, var den mest læste i sidste uge her på siden.
Da DR Kontant satte fokus på TSS Rejser, som sendte mange danske husstande en kuvert med et tilbud om at rejse til Tyrkiet for 990 kr. – rabat fra godt 5.000kr.- var det et emne, som fængede mange, og som vi fulgte op på standby.dk. Den hittede og havnede på førstepladsen i top ti blandt de mest læste i sidste uge.
Nr. to var historien om vragrester fra Malaysian Airways fundet ved Vietnam, som senere viste sig ikke at være rigtig. Hvad er rigtigt og hvad er forkert i den tragiske hændelse med det fundne fly? Det er fortsat uafklaret. Eksperterne står i kø for at forklare, men det er gætterier.
Tredjepladsen gik tik nyheden om, at Nyhavn Rejser har vokseværk og rykker til nye lokaler i tidligere DSB bygning ved Østerport. Bureauet har 70 ansatte, men egentlig kun plads til 60. På kortere sigt er det meningen, der skal være 100 ansatte.
Top 10 så således ud: 1. Rejsebureau hudflettet, 2. Vragrester fundet, 3. Nyhavn Rejser har vokseværk, 4. Mild vinter tærede på SAS, 5. Sammenbrud om ny overenskomst, 6. Sværere at rejse på falsk pas, 7. Rødt kort til Sharm el Sheik, 8. Guide Michelin er ikke Gud (klumme) , 9. Kendt Rhodos Hotel vågner op og 10. SAS i ny London Terminal.