Der er travlhed i lufthavnene i disse dage. Københavns Lufthavn har åbnet familiesporet gennem sikkerheds køen, og flyene er stort set fyldte, hvad enten det gælder rutefly eller charter.
Det gryende forår lader vente på sig, men ikke på feriedestinationerne, hvor det i går var 21 grader på Kreta og 21 grader i Miami.
Det går ikke alt for godt i det danske forårsland. Hotellerne mangler gæster, og sorte skyer venter forude for kroerne.
Campingpladserne åbner i påsken, men frygter også tilbagegang.
Måske var det en god ide for alle parter i rejsebranchen – at komme op med lidt forårsoptimisme. Livet går jo videre, selv om TV 2 har besluttet at flytte Helvedets Køkken til sidst på onsdag aften for ikke at konkurrere med Hammerslag med optimistiske huspriser.
Nu drejer det sig om at bide sig fast både i TV 2`s ugentlige udsendelser fra Københavns Lufthavn eller de charmerende, og ind imellem naive, guider hos Star Tour i Thailand.
Vi prøver at holde øje med det hele og er klar igen tirsdag efter påske samt med en ny udgave af Weekly fredag 9. april.
God påskeferie.