Den græske ø Mykonos er et af de rejsemål i EU-landene med flest udenlandske overnatninger sammenholdt med antal indbyggere på øen, viser undersøgelse. Wikipedia-foto: Squirmy2000.

Græske øer har flest turister i forhold til indbyggertal

I Europa har de græske øer Mykonos, Santorini og Korfu flest overnatninger fra udenlandske turister i forhold til indbyggertal. Det viser data fra Eurostat over de 10 mest besøgte rejsemål.

Indbyggerne på et stadigt stigende antal rejsemål klager brokker sig over overturisme, at der er for mange turister på deres rejsemål.

Antallet af turister kan gøres op på flere måneder, for eksempel efter hvor mange overnatninger udenlandske turister har på destinationen eller regionen i forhold til antal indbyggere.

Eurostat, hvis opgave blandt andet er at indsamle tal fra de forskellige nationale statistikorganisationer i EU-medlemslandene, er også leveringsdygtig i en statistik der måler overnatninger fra turister i forhold til rejsemålets indbyggertal.

Den seneste sådanne opgørelse er fra 2022, og den viser de græske øer Mykonos og Santorini øverst med 110 overnatninger fra udenlandske turister i forhold til hver eneste permanent bosiddende, skriver mediet Majorca Daily Bulletin, der primært dækker De baleariske Øer med blandt andet de spanske middelhavsøer Mallorca, Ibiza og Menorca.

De kanariske Øer havde flest overnatninger
Efter Mykonos og Santorini følger flere græske øer som Korfu og Zakynthos med 81 overnatninger foretaget af udenlandske turister i forhold til hver registreret indbygger på øerne.

På de følgende pladser kommer den kroatiske adriaterhavskyst med 66 og den østrigske region med det sydlige Tyrol med 65 overnatninger fra de udenlandske turister i forhold til regionens indbyggertal.

Balearerne med for eksempel Mallorca havde i 2022, viser opgørelsen fra Eurostat, 56 overnatninger i forhold til hver eneste indbygger på øgruppen.

Eurostat-tallene opgør også, hvilke regioner der overordnet totalt havde flest overnatninger fra besøgende turister og andre tilrejsende.

Dén opgørelse blev i 2022 toppet af De kanariske Øer med 89,3 millioner overnatninger, eller i snit 245.000 hver dag året rundt. Herefter kom den kroatiske adriaterhavskyst med 85,6 millioner overnatninger og som nummer tre Île-de-France-regionen (området med og om Paris) med 80,4 millioner overnatninger.

 

Relaterede artikler:

Nye tal: Europæisk turisme over 2019-niveauet

Aktivister truer med blokader af Mallorcas lufthavn

Protester mod overturisme på Kanarieøerne