Gratis gennem Europa i udlejningsbil

budget audiBudget Biludlejning har åbnet sin nye transferordning på Facebook hvor danskerne kan køre selskabets nye udlejningsbiler på tværs af landegrænser – for det meste helt uden omkostninger.

I 80’erne og 90’erne kørte tusindvis af danskere gratis på ferie i biludlejningsselskabernes biler, der skulle fragtes gennem Europa. Nu genopliver Budget Biludlejning succesen.

Budget har af og til behov for at få hentet lejebiler hjem til den station, de tilhører. Det sker typisk, når erhvervsfolk har lejet biler på envejsleje.  Derfor indfører selskabet en transferordning, hvor kunderne med tilskud til både brændstof og eventuelle bro- eller vejafgifter kan hente virksomhedens lejebiler hjem.

”Det koster ca. det samme for os at hente en lejebil hjem på en autotransporter som at lade en kunde hente bilen. Og så vil vi helst gøre en masse danskere glade ved at give dem muligheden”, siger Kasper Gjedsted, adm. direktør for Budget Biludlejning i Danmark.

De gratis biler i både Danmark og Europa med tilhørende flybilletter og tilskud til brændstof kan man få fingrene i ved at like Budget Biludlejnings Facebook-profil.