Greenland Express kan flyve i Grønland

Minister Knud Kristiansen fra Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur, gav på et møde i København hånd til Greenland Express Gert Brask, som bekræftelse på, at selskabet nu kan begynde ruteflyvning internt i Grønland.

Minister Knud Kristiansen fra Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur, gav på et møde i København hånd til Greenland Express Gert Brask, som bekræftelse på, at selskabet nu kan begynde ruteflyvning internt i Grønland.

Sidst på sommeren venter det virtuelle flyselskab Greenland Express at påbegynde indenrigsflyvninger mellem op til syv grønlandske byer, blandt andre Nuuk.

Grønlands Hjemmestyre, Naalakkersuisut, besluttede den 7. april at give Greenland Express tilladelse til kommerciel ruteflyvning internt i Grønland, og samtidig give et positivt høringssvar til Trafikstyrelsen om, at selskabet kan påbegynde ruteflyvning med passagerer mellem grønlandske destinationer.

”Vi er utroligt glade for den positive beslutning” siger direktør og stifter af Greenland Express, Gert Brask. ”Med tilladelsen bliver vi i stand til at transportere passagerer fra Billund og København helt frem til deres endelige rejsemål, og omvendt at transportere Grønlands indbyggere fra deres hjemstavn og til de to største lufthavne i Danmark. Og til priser, der åbner helt nye muligheder”.

Greenland Express venter at indenrigsflyvningen kan begynde senest i slutningen af august, og selskabet arbejder for øjeblikket med ruteplanlægning til byerne Nuuk, Upernavik, Ilullisat, Aasiaat, Sisimiut, Manitsoq, Paamiut og helikopterflyvning til byer i Sydgrønland.

”Vi forventer at kunne fortælle detaljer om både rutenet, frekvens og hvilke fly- og helikoptertyper, vi vil benytte i starten af juni,” oplyser Gert Brask.