Gulf Air skærer en tredjedel af personalet væk

24 procent skal udgiftskontoen ned, og i den forløbne uge blev der sat tal på, hvad det betyder for Bahrain-selskabet, som i nær fremtid stopper ruten til København.

Flyflåden beskæres til 26 fly mod tidligere 35, meddeler Gulf Air. Det går ud over regionalflyene, mens langdistanceflyene bliver. Om man også vil fastholde bestillingen af 12 Boeing 787 til efteråret er usikkert.

Otte destinationer skæres væk, nemlig Dhaka, Kathmandu, Colombo, Rom, Kabul, Aden, Erbil – og København.

Ruten til København, der først blev fløjet af Private Air og senere af Gulf Air selv, blev aldrig det, man havde drømt om. Flere afgange var tyndt besat efter en lovende start.

I fremtiden skal der satses på punkt til punkt trafik. ”Det drejer sig også om at skabe værdier for økonomien i Bahrain. Vi ønsker at yder service for Bahrain og dets folk,” hedder det i en pressemeddelelse fra Gulf Air.