Gynger og karruseller

Det amerikanske lavprisflyselskab JetBlue Airways, som fik sig et navn ved at tilbyde sine kunder gratis TV og lædersæder, er nu begyndt at kræve betaling for de små puder, der kan gøre flyrejsen lidt mere komfortabel.

 

Formedelst USD 7 tilbydes de rejsende en pakke med pude og tæppe, der markedsføres som både sunde og eco-venlige. Køberne får ved samme lejlighed en rabatkupon på USD 5 til en forretning, der handler med møbler og indretning.

 

Gennem de seneste måneder har især de amerikanske flyselskaber ud over forhøjede brændstoftillæg gennemført en række tiltag, der skal holde brændstofpriserne stangen. Det gælder betaling for bagage, afskaffelse af gratis drikkevarer og øget betaling for at lytte til musik eller benytte de indbyggede underholdningssystemer. Enkelte har helt fjernet underholdningen for at spare vægt.

 

Skrevet af Flemming Juul