Sommerperioden skaber tusindvis af ekstra arbejdspladser på danske spisesteder og i overnatningsbranchen. Foto: Mikkel Heriba for VisitDenmark.

Højsæson øger omsætning på hoteller og restauranter

Den danske hotel- og restaurantbranche skaber i sommermånederne 6.000 flere jobs og en øget omsætning på 1,5 milliarder kroner, viser ny analyse fra Dansk Erhverv.

Travlheden med de mange danske og udenlandske turister i juni, juli og august betyder omkring 6.000 ekstra fuldtidsjobs – svarende til cirka 1,5 milliarder kroner i øget omsætning i perioden.

I de tre intensive sommermåneder er der over 17 millioner overnatninger på danske hoteller, feriecentre, vandrehjem og feriehuse. Det resulterer i øget omsætning og jobs på hoteller og andre overnatningsfaciliteter samt spisesteder.

”Turismeerhvervet er vigtigt for dansk økonomi, og det er en af de brancher med gode muligheder for at tjene ekstra i sommerferien, hvis man for eksempel er studerende,” siger chef for Turisme og Oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv, Lars Ramme Nielsen, og fortsætter:

”Men de studerende kan ikke gøre det alene, især hotellerne har store udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at vi får set på, om vi har de uddannelser, der efterspørges i branchen og, hvordan vi tiltrækker kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft. Der er et enormt vækstpotentiale for turisme i Danmark, men branchen kan ikke løfte opgaven uden den nødvendige arbejdskraft.”

Sommeren øger omsætningen
Dansk Erhverv har i sin nye analyse set på, hvor meget ekstra omsætning, restauranter samt hoteller og andre overnatningssteder har i sommermånederne sammenlignet med såkaldte normale måneder udenfor højsæsonen.

Analysen viser, at sidste år var omsætningen hos hoteller og andre overnatningssteder 650 millioner kroner højere i sommermånederne sammenlignet med månederne udenfor sæsonen. Det svarer til 13 procent mere end det månedlige normaltal, oplyser Dansk Erhverv STANDBY.dk

I restaurationsbranchen var ekstraomsætningen i sommermånederne 850 millioner kroner, eller seks procent over det normale månedlige gennemsnit. På restauranter og andre spisesteder skyldes den ekstra omsætning i sommermånederne dog ikke udelukkende turister eller forretningsrejsende. Det kan også skyldes, at eksempelvis familierne formentlig er mere tilbøjelige til at spise ude i sommermånederne, noterer Dansk Erhverv.

Relaterede artikler:

Nyt dansk hotelakademi vil uddanne nye brancheledere

Kendt hotel blev større

Hotelkæde har boom af danske gæster

 

x

Læs Også

Lille fremgang for Danmarks 50 største attraktioner

Sidste år havde de 50 mest besøgte attraktioner i Danmark 26 millioner danske og udenlandske gæster - en stigning på 300.000 i forhold til 2016, viser VisitDenmarks netop udgivne årlige Attraktionsliste.

Færøerne klar med ny bookingplatform

Turister til Færøerne kan nu bestille udflugter, rundture og meget mere via det nye samarbejde Guide to Faroe Islands, der støttes af øernes turistråd og omfatter 50 udbydere af turismeprodukter på øgruppen.

Flest danskere på ferie i Uge 29 og 30

Fire ud af 10 danskere på arbejdsmarkedet holdt sidste år ferie i ugerne 29 og 30, som dermed er de mest populære ferieuger, viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Mere turbo på nordjysk turisme

Der skal fælles retning i nordjysk turisme, siger partnerne i Business Region North Denmark. Deres nye turismestrategi sigter efter vækst via koordinerede indsatser.

Nyt medie med danske turismenyheder til tyskerne

Af de 26,7 millioner udenlandske turistovernatninger sidste år i Danmark var 57 procent tyske – i alt 15,2 millioner. Nyt onlinemedie har fokus på turistnyt fra Danmark til de tyske turister.

Dansk Erhverv vil gerne have flere events

Hotellerne i København og Herning fik højere priser end normalt i maj. på grund af VM i ishockey. Direktør i Dansk Erhverv håber på flere af den slags arrangementer.