Af Ejvind Olesen
Man kan ruge på en hemmelighed så længe, at luften ender med at gå ud af ballonen. Det var, hvad der var lige ved at ske for SAS i går, da aktien blev suspenderet på børserne. En dybt pinlig situation, som kunne have været undgået med en smule mere åbenhed. Det er nu engang sådan, at jo mere tavse kilderne er, desto hurtigere løber rygterne. Og før eller siden kan de blive farlige. Som det skete for SAS.Der er næppe tvivl om, at personalet vil ryste, når de nu skal til at spare 2,6 mia. kroner. Det lyder som om rygtet om de 25 procent ned i løn eller op i effektivitet ikke er helt i skoven.
Der er næppe tvivl om, at SAS er i venteposition til, at brikkerne for frasalg skal falde på plads. Frasalg af ”ikke kerneaktiviteter”, som det udtrykkes i pressemeddelelsen. Den vending bruges tit i erhvervslivet. Men hvad er det egentlig for en størrelse?
Hos SAS er det vel SGS (Ground Service) frasalg, men man kan i høj grad sige, at det er vigtigt for et flyselskab at have en præcis og servicerelateret behandling af både passagerer og bagage.
Hvordan da med frasalg af hele bonusprogrammet? Det ville jeg nødig overlade til andre, hvis jeg var SAS.
Endelig kan der være frasalg af et datterselskab som Widerøe. Mon ikke det var klogt at holde fast i den norske forbindelse i et Norge, hvor SAS ikke står øverst på popularitetsskalaen i forhold til landets egen søn i Norwegian.
Men noget skal der jo ske, nu da man har lovet en gevinst på 2,6 milliarder kroner. Mon ikke man også sysler med tanken om helt at skille sig af med mange korte regionale ruter, som er alt for dyre for SAS selv at operere.
Vi venter spændt, og mon ikke tempoet – blandt andet med offentliggørelse af konkrete resultater – er skruet betragteligt i vejret?!