IATA øjner stabilisering

Faldet skal dog sammenholdes med nedgangen i maj, der var på 9,3%. Det får IATA til at ane en stabilisering i det globale passagertal.

 

Til gengæld faldt omsætningen i samme måned med 25-30%, mens load factor faldt med 2,3% til 75,3%. Giovanni Bisignani, IATAs generaldirektør og CEO gør opmærksom på, at stabiliseringen i nogle markeder opvejes af en tigende influenzafrygt især i Østasien, hvor der i juni har været en nedgang på 14,5% i passagertallet.

 

I Nordamerika var faldet 6,7% og load factor helt oppe på 82,6%. I Europa var nedgangen på 7,1% med uændret load factor på 77,3%. I Sydamerika faldt passagertallet med 4,7% – et tegn på at influenzafrygten her er aftagende. De afrikanske flyselskaber led et tab på de internationale ruter i juni på 5,9% i forhold til juni sidste år, mens Mellemøsten som eneste region kan melde om fremgang på 12,9%.

 

Skrevet af Flemming Juul