Den 20. og 21. april har GSA-bureauet Aviareps igen arrangeret en ”Nordic Virtual Fair” for nordiske rejsebureauagenter med udstillere fra flyselskaber, hoteller og turistkontorer fra en række lande.
Variationen er bred når Aviareps ligesom sidste efterår afvikler sin Nordic Virtual Fair med deltagelse af aktører fra Alaska, British Virgin Islands, Curacao, Kroatien, Polen, Senegal, Slovenien, Spanien (blandt andet Baskerlandet, Ibiza og Tenerife), Tanzania med Zanzibar og Ungarn.
Aviareps lokker med, at deltagende rejsebureauagenter under den interaktive, virtuelle messe gratis kan møde blandt andet udstillere fra flyselskaber, golfresorts, hoteller, incomingbureauer, turistkontorer,
Messen ruller over to dage, den 20. og den 21. april, begge dage fra klokken ni morgen til klokken 17 om eftermiddagen. Tilmeldte rejsebureauagenter kan komme og gå som de vil på den virtuelle messe, de kan forhåndsbooke møder med de forskellige udstillere ligesom der er mulighed for at høre informative foredrag eller deltage i en chat eller to. Deltagerne kan for eksempel også se video-præsentationer, udveksle visitkort med messens deltagere – og tilmelde sig en lodtrækning med præmier fra udstillerne, oplyser Aviareps.
Kun behov for en god internetforbindelse
Der er nærmest ingen krav til deltagerne fra de nordiske rejsebureauer, oplyser Aviareps. Der er faktisk kun behov for en god internetforbindelse med en Chrome-browser, men der skal ikke forhåndsinstalleres forskellige former for software.
Og er der behov for det, så kan deltagerne inden selve Nordic Virtual Fair begynder, gennemgå en træningsrunde, så de lærer at finde rundt på den virtuelle messe og se, hvilke muligheder den tilbyder.
I november sidste år havde Aviareps også en virtuel messe med deltagelse fra Aviareps-kunder og rejsebureauagenter. I alt deltog 200 rejseagenter og det blev til 2.000 interaktioner.
Tyske Aviareps er ifølge egne oplysninger verdens førende internationale repræsentations-, marketing- og kommunikationsselskab inden for luftfart, turisme, hospitality og oplevelser. Aviareps-serviceporteføljen inkluderer repræsentation og salg, marketing og kommunikation, forretningsudvikling, it-løsninger og finansielle tjenester.
Relaterede artikler:
Tysk delstat vil gøre sig kendt i Danmark