Ingen adgang til Tibet

Ifølge den britiske avis The Independent vil Tibet være lukket land for udlændinge frem til 26. juli, fordi det kinesiske styre vil markere 60 året for indlemmelsen.

 

Hos rejsebureauet Kipling Travel var man klar til at sende ni hold, med i alt 40 deltagere til Tibet i sommerens løb. Nu er rejserne aflyst, skriver politiken.dk.

 

Lars Gundersen fra Kipling Travel frygter, at indrejseforbuddet kan blive forlænget ud over slutningen af juli og det mener Henrik Elmholdt fra Marco Polo ligeledes. Han siger, at der kan ske hvad som helst og at det er meget irriterende at måtte aflyse rejser for folk, der har glædet sig i månedsvis.

 

Ingen af dem overvejer dog at stoppe med at arrangere rejser til Tibet. De tilbyder kunderne pengene refunderet, eller en anden rejse eller at vente på, at der bliver åbnet for Tibet igen.

 

Skrevet af Flemming Juul