Turistattraktionen Ale Stenar ved Kåseberga tæt på Ystad består af 59 sten, der danner omkredsen af et skib på 67 meter og op til 19 meter bredt. Monumentet menes at stamme fra den tidlige jernalder, cirka år 500-1000 i vores tidsregning. Pressefoto for Visit Skåne: Frits Meyst, WideOyster.com

Innovation hjælper ved populære naturdestinationer

Mange turister ved Skånes mest tiltrækkende destinationer er et voksende problem. Som løsning begynder Visit Skåne nu at teste et innovationsprojekt til at regulere tilstrømningen af turister.

Det gratis innovationsprojekt Uncrowded skal gøre planlægning af bilrejser til efterspurgte naturdestinationer nemmere. Det skal ske ved at give bedre overblik over presset på for eksempel parkeringspladser i såvel realtid som flere måneder frem i tiden.

Det skriver turistrådet i sydsvenske Visit Skåne i en pressemeddelelse. Ved at bruge mulighederne i Uncrowded, kan bilkørende turister kombinere naturens unikke forudsætninger og moderne teknik, hedder det. Det skal blandt andet ske ved fravælge pladser og tidspunkter med høj belastning.

I pressemeddelelsen siger Josefine Carlsson, projektansvarlig for Smart Natur hos Visit Skåne: ”Det er vigtigt passe på mulighederne for at kunne besøge vores naturs største attraktioner, og samtidig finde innovative løsninger for at håndtere udfordringer som overbelastning af populære naturområder indebærer – også for naturen.”

Tester på parkeringspladser
De kommer uger tester Visit Skåne de tekniske løsninger på parkeringspladser ved store besøgsmål som to af Skånes største turistattraktioner, Stenshuvud Nationalpark og Ales Stenar. Det sker i samarbejde med kommunerne i Ystad og Simrishamn samt de regionale myndigheder i Länsstyrelsen Skåne.

Rent teknisk nedgraves måleudstyr, der fanger bevægelser fra biler og den indsamlede data analyseres. Myndighederne har længe anvendt måleudstyr til biler via tjenesten Uncrowded, oplyses det.

”De indledende studier har givet positive signaler og vist et potentiale til at påvirke antallet besøgende biler på turistattraktionerne. Udfordringen er at lære mennesker at bruge tjenestens muligheder og påvirke besøgstallet, før man kører mod attraktionerne. Til det formål skal vi i efteråret gennem forskellige kommunikationsløsninger,” siger Josefine Carlsson.

Rent teknisk nedgraves tælleapparaterne af bilerne i vejbanen ved ind- og udkørslen til parkeringspladserne, hvorefter de registrerer bevægelserne fra de ankommende og afgående køretøjer.

Selve Visit Skåne blev oprettet i år – organisationen ejes af Region Skåne Holding og er en fusion mellem Tourism in Skåne, Event in Skåne samt Business Region Skåne.

 

Relaterede artikler:

Svenske regioner klar med “klima-smart ferie”

Automatisering har givet pote for hotel

Her er danskernes udenlandske rejsefavoritter