Handelen ventes underskrevet i dag, tirsdag, siger Irans vicetransportminister Asghar Fakhrieh til Reuters.
Aftalen inkluderer fire flytyper til mellem- og langdistanceruter. Den første leverance skal finde sted i midten af januar.
Der er tale om A320 og A321 fly samt langdistancetyperne A330 og A350, mens man har fravalgt at købe A380, som ellers indgik i den oprindelige aftale.
Efter kerneaftalen, som Iran underskrev i fjor er sanktionerne mod landet blevet lettet. En foreløbig aftale om handelen blev indgået i januar 2016.
I sidste uge blev det oplyst, at Iran Air køber 80 passagerfly af den amerikanske flyproducent Boeing, en handel, som vurderes til en værdi på 16,6 milliarder dollars – knap 120 milliarder kroner.