Antallet af udenlandske turister til Island er generelt støt stigende, men der er uenighed om vækstgraden. Arkivfoto fra Icelandair.

Island ser første fald i antal udenlandske turister

Sidste måned gav et fald på 4 procent i antal udenlandske turister sammenlignet med april sidste år, viser nye tal. Tvivl om, hvor korrekte Islands officielle turisttal er.

Der var i april i år fire procent færre udenlandske turister i Island end samme måned sidste år, et fald på 6.000, viser nye tal fra det islandske turistråd, Icelandic Tourist Board, samt Isavia, der driver de islandske lufthavne. Der er første gang siden 2010, at der i en måned har været noteret et fald i antallet af udenlandske turister.

De officielle islandske turisttal måles ved at registrere antallet af afrejsende udenlandske turister fra Islands hovedlufthavn, Keflavik, der ligger 50 kilometer fra hovedstaden, Reykjavik. Men tallene over afrejsende udlændinge omfatter også udlændinge, der bor i Island, og som derfor ikke er turister. Derfor kan de officielle afrejsetal være højere end det reelle antal af turister, skriver turisti.is – den engelsksprogede hjemmeside betvivler også, om Island reelt havde 2,2 millioner udenlandske turister sidste år og gætter at tallet formentlig er mindst ti procent lavere.

40 procent af passagerer skifter fly i Island
I april i år var der 147.551 afrejsende udlændinge fra Keflavik-lufthavnen, 6.000 færre end samme måned sidste år – nedgangen kan stemme med, at det største islandske flyselskab, Icelandair, også i april meldte om reduceret efterspørgsel på rejser til sagaøen. I alt har op mod 30 flyselskaber fra primært Europa og USA i år ruter til Island, nogle dog kun på sæsonbasis.

Ifølge den islandske lufthavnsoperatør, Isavia, var der sidste år totalt 8,7 millioner ankommende og afrejsende passagerer i de islandske lufthavne, primært Keflavik – det var en imponerende stigning på to millioner, eller knap 30 procent flere end i 2016. I år forventer Isavia en stigning i passagertallet på lidt over ti procent – heraf vil omkring 40 procent være transferpassagerer, der typisk skifter fly på vej fra Europa via Island til Nordamerika eller den anden vej.

Den mulige tvivl om det reelle antal udenlandske turister i Island kan være medvirkende årsag til, at det danske analyseinstitut Epinion har fået kontrakt i stort projekt for Islands Statistik og Islands Turistråd om blandt andet at klarlægge antallet af turister.

Relaterede artikler:

Dansk firma tager pulsen på Islands turisme

Nordisk premiere på nyt hotelmærke

Icelandair mister kendt profil

x

Læs Også

Nye forhandlinger om Canal Tours

På møde onsdag mellem Dansk Arbejdsgiverforening, LO og Strömma, der har kanalbåde og sightseeingbusser i København, blev parterne ikke enige. Forhandlingerne fortsætter torsdag.

Klar til konflikt mod stor turistattraktion

Fagforbundet HK sendte tirsdag 2. konfliktvarsel mod Strömma, der årligt i København sejler og kører omkring en million turister via Canal Tours og sightseeingbusser. Flere fagforbund klar til sympatikonflikter.

Stigende milliardomsætning på danske restauranter

Det går generelt godt for den danske restaurantbranche. Danske og de udenlandske gæster bruger flere penge end nogensinde på alt fra gourmetrestauranter til burgerbarer og cafeer, viser ny undersøgelse.

Dansk turismesejr over Frankrig og Italien

Målt i forhold til indbyggertallet i landene og sammenlignet med antallet af overnatninger fra udenlandske turister, så er Danmark større end blandt andet Frankrig og Italien, viser beregninger fra Dansk Erhverv.

Unge kinesiske turister har fokus på Danmark

Danmark topper ikke Top-10 lister over lande navnlig kinesere fra millennium-generationen absolut vil besøge, men Danmark rykker op på listerne, viser ny undersøgelse fra Hotels.com

Få turismeuddannede finder job i turismebranchen

En videregående turismeuddannelse er ikke nødvendigvis den bedste vej ind i turismen. Blot hver femte af de turismeuddannede finder job i turismen. ”Et trist paradoks,” siger Dansk Erhverv.