Israel vil stoppe fly fra Danmark

Ifølge den israelske avis Haaretz er Israels regering indstillet på, at det også skal have konsekvenser for Cimber Sterlings flyvninger, selv om uenigheden er opstået på grund af det israelske flyselskab Arkia Airlines planer om en rute fra København til Tel Aviv, skriver business.dk.

 

I weekenden var der møde mellem israelske og danske myndigheder, hvor Danmark afviste, at israelske vagter må udføre egne sikkerhedstjek og bære våben i CPH.

 

Resultatet er, at israelske myndigheder nu overvejer at stoppe Cimber Sterlings flyvninger, såvel som Arkia Airlines flyvninger, som skulle starte den 4. juli.

 

Cimber Sterling har ifølge kommerciel direktør Stefan Vilner ikke hørt noget, som  skulle påvirke selskabets rettigheder på ruten, så selskabet fortsætter trafikken efter de retningslinjer, der er aftalt mellem de danske og de israelske myndigheder.

Skrevet af Flemming Juul