Jeg ville aldrig rejse langt uden bagage

Måske koster det 500 kr. eller mere at få sin rullekuffert med på en flyvning over Atlanten, men det skal ikke afholde mig fra at have noget med, som gør min ferie eller forretningsrejse komplet. Uanset hvad flyselskaberne finder på.

Mine nærmeste synes jeg er forfærdelig, når jeg skal ud at rejse, og især når jeg skal flyve. Det har de derfor haft mulig for at synes rigtig mange gange i de forløbne år. Konstant har jeg fået det samme spørgsmål: ”Hvorfor slæber du dog alt det med?”.

Det er endnu værre, at jeg i min latente frygt for, at den indskrevne bagage på flyene bliver væk, også slæber på kanten af det tilladelige med op i kabinen. Ofte lidt mere, i håb om goodwill fra kabinepersonalet. Som jeg også tit har oplevet. Men rolig nu Jeg løfter det altså selv op i hattehylderne.

Selv om jeg kun skal være to dage i New York, hvilket ofte har været tilfældet, forbereder jeg mig på enhver situation. Jeg ved det kan være bidende koldt med en blæst rundt om skyskraberne, som går gennem marv og ben. Næsten på enhver årstid. Jeg ved det kan skifte til 30 graders varme næste dag. Begge dele vil jeg være klædt på til, selv om jeg skal videre på krydstogt i Caribien, eller til evigt kolde San Francisco. Og det fylder alt sammen i kufferten.

Finnair måtte overgive sig
Flyselskaberne har det med at udfordre hinanden med bagageregler, hvad enten det er den bagage, der placeres i bugen af flyet eller den, der skal med op i kabinen. Værdigenstande som penge, pas, bærbar computer, mobiltelefon og medicin fylder vel ikke alverden, men det skal i hvert fald altid følge personen. Også her er der sat maksimalt vægt på, og ekstra beløb at betale.

Og hvordan forestiller et flyselskab, man skal tilbringe en eller flere dage i en storby med det tøj man går og står i. Jeg tør slet ikke nævne shopping og kvindelige gener, før man skal hjem igen.

Selv et serviceminded selskab som Finnair har nu overgivet sig og følger trop med partnere British Airways og American med en Economy Light-klasse uden medsendt bagage i billetprisen. Som man kunne læse på CHECK-IN.dk i går.

Finnair og alle andre kan selvfølgelig undskylde sig med, at vi bare kan betale for at få vores bagage med til en cirka stykpris fra 300 til 700 kroner alt efter vægt og distance. Personligt ville jeg aldrig drømme om at spare det beløb. Hvis jeg ikke havde råd, ville jeg blive hjemme.

Den flyvende kuffert
Den evindelige jagt efter at have billigste billetter i udbud må være drivkraften. Så pyt med om man ikke har andet ekstra med til solferien i Caribien end en t-shirt og et par badebukser. Vi har jo selv været ude om det. Vi vil jo med vold og magt have de billige billetter, så er vi vel også parate til at lide for dem.

Forresten kan man vel fortsat rejse fra Finland eller Danmark og bruge den sparede flyskat i Sverige og Norge til at få sin kuffert med. Om det så er godt for miljøet, ved jeg ikke, men det giver en bedre ferie.

Og husk på vores gamle digter, H. C. Andersens historie om Den flyvende Kuffert. Det ville løse alle problemer. – og helt overflødiggøre flyselskaberne.

x

Læs Også

Snart gensyn med oceanliner i København

Når man to gange har været ombord på Queen Mary 2 - første gang i New York, anden gang i Helsingør - kunne det blive et spændende gensyn i 2020 ved den kommende krydstogtterminal i København. Indtil videre må vi nøjes med Helsingør.

Gør nu ikke hoteldrift til en videnskab

Jo & Joe - et nyt varemærke fra Accor Hotels skal gentænke gæstfrihed. Foreløbigt sker det i et uforståeligt sprogbrug, som aldrig kan erstatte sund fornuft parret med god faglig uddannelse.

Sommer over Nordatlanten

Der er ved at gå inflation i codeshare, så det forvirrer mere end det gavner. Nu har det smittet over Atlanterhavet. Nej, færingerne skal ikke til at have en ny storlufthavn i Vagar, selv om man kunne tro det.

Levende mennesker er en del af turistindustrien

Ideen med turismen har sin rod i det folkelige sammenhold og lysten til at vise hinanden vore lande og vores begejstring. Men nu er man i gang med at lukke turistbureauerne. Hvis der kun er brochureudlevering tilbage er det ok. Er det mon sådan i Odense?

”Selvfølgelig var vi forkælede, den gang det var sjovt”

Det er noget andet at være i rejsebranchen i dag end i starten af Danmarks Rejsebureau Fond i 1961. Alligevel har der altid været behov for at hjælpe de, der havde det svært. Det gælder fortsat, hvor der nu er skiftet ud i bestyrelsen.

Straffespark mod flyselskaberne

Hvis de ikke vil høre, må de føle, synes den danske transportminister Ole Birk Olesen at mene om hurtigere erstatning til forsinkede flypassagerer. Det havde klædt ministeren, hvis han først havde taget en snak med flyselskaberne.