Jubilæer i Star Tour

Den omtalte trio, fra venstre Anne Nyland, Pernille Nøhr og Hanne Borten.

Den omtalte trio, fra venstre Anne Nyland, Pernille Nøhr og Hanne Borten.

Charterrejsebureauet har netop fejret en 25 og en 30 års jubilar, samt sagt farvel til en medarbejder, som gik på pension efter 43 år i rejsebranchen.

Pernille Nøhr havde 25 års jubilæum – hun arbejder i Star Tours kvalitetsafdeling, ligesom hun er repræsentant for charterbranchen i Pakkerejse-Ankenævnet.

Anne Nyland fejrede 30 års jubilæum hos Star Tour, hvor hun arbejder i rutefly- og gruppeafdelingen.

Og så sagde Star Tour 3.oktober farvel til Hanne Borten, som efter 43 års arbejde i rejsebranchen gik på pension. Hun har i en lang årrække siddet med prisoptimeringen og været en af de bærende kræfter i Star Tours kommercielle afdeling. Nu bliver der i stedet bedre tid til familien og haven i privaten i Bagsværd.