Julegaver skal ikke i håndbagagen

sikkerhedskontrol lufthavn passager osloLUFTHAVNE: Julegaver bør pakkes i den indtjekkede frem for i flypassagerers håndbagage, lyder godt råd fra lufthavnen i Oslo.

Det kan blive en dårlig start på juleferien, hvis man ikke tænker over, hvad man medbringer. Hvis flypassagerer ikke ved, hvad de medbringer i form af gaver, skal de måske åbnes i lufthavnens sikkerhedskontrol.

”Vi oplever desværre hvert år, at rejsende ikke kan redegøre for, hvad der er i gavepakkerne,” siger medieansvarlig Joachim Westher Andersen fra Oslo Lufthavn. En anden genganger er gaveæsker med gaveknive eller legetøj formet som våben, som ikke er optimale i en sikkerhedskontrol.