Kasino på Oslo-bådene

Daglig leder i DFDS Seaways, Vivian Sivertsen, fortæller til Verdens Gang, at kasinoet først skal lanceres ombord på ’Pearl of Scandinavia’ i juni. Det er foreløbigt usikkert hvornår passagererne kan spille ombord på rederiets andet skib på strækningen Oslo-København, ’Crown of Scandinavia’.

”Det vil ske til efteråret en gang. Jeg regner med september”, siger Vivian Sivertsen til avisen og forklarer, at det mulige kasinoareal på ’Crown of Scandinavia’ benyttes som scene. For at få plads til et spilleområde, skal der findes en ny løsning med hensyn til underholdningen.

Skrevet af Flemming Juul